Brands kæmper konstant om kundernes loyalitet i stærkt konkurrenceprægede markeder. Næsten 70 % af amerikanerne ser loyalitetsprogrammer som en afgørende faktor for at forblive loyale over for et brand – og det er en tendens, der også gør sig gældende globalt som fx her i Danmark.
De fleste loyalitetsprogrammer kan inddeles i fire hovedkategorier: pointbaserede, niveaudelte, betalte og værdibaserede programmer.
Lær, hvordan loyalitetsprogrammer fungerer, hvordan de kan styrke din virksomhed, og få inspiration fra eksempler, der kan hjælpe dig med at skabe din egen effektive loyalitetsstrategi.
Table of contents
Hvad er et loyalitetsprogram?
Loyalitetsprogrammer belønner en virksomheds tilbagevendende og loyale kunder med rabatter, gratis produkter og andre incitamenter, der opfordrer til gentagne køb.
Hvordan fungerer kundeloyalitetsprogrammer?
Med et loyalitetsprogram kan virksomheder tilbyde point eller andre fordele til kunderne. Kunderne kan derefter indløse disse point til rabatter, gratis produkter, eksklusive belønninger eller andre særlige fordele. Formålet er at motivere til gentagne køb og skabe en stærkere tillid mellem kunden og virksomheden.
Folk er villige til at gå langt for de brands, de holder af, men de forventer også fordele til gengæld. Næsten 60 % af amerikanske forbrugere vil have rabatter som en del af et loyalitetsprogram, når de tilmelder sig. Den samme undersøgelse viser, at kunderne forventer at optjene point og belønninger, mens omkring 33 % gerne vil have eksklusiv eller tidlig adgang til nye produkter.
Et kundeloyalitetsprogram handler om at givenoget tilbage til kunderne, hvad enten det er rabatter, særlige tilbud eller tidlig adgang til nye produkter. Fordelene kan omfatte:
- Flere kundehenvisninger. Folk fortæller deres venner og familie om gode medlemsprogrammer. Flere henvisninger betyder flere loyale kunder.
- Højere kundeloyalitet. Hvis folk finder værdi i dit kundeloyalitetsprogram, vil de sandsynligvis forblive længere.
- Flere salg. Vil du øge din gennemsnitlige ordreværdi? En undersøgelse fra 2022 viste, at 79 % af amerikanske forbrugere sagde, at loyalitetsprogrammer påvirkede deres sandsynlighed for at fortsætte med at handle hos et brand. En anden undersøgelse viste, at 80 % hævder at købe oftere fra et brand efter at have tilmeldt sig dets loyalitetsprogram.
- Brandfortalere og -ambassadører. Et succesfuldt loyalitetsprogram kan forvandle almindelige kunder til brandambassadører, der promoverer dit brand ved at snakke om det til andre. Det er en omkostningseffektiv markedsføringsstrategi sammenlignet med betalte annoncer.
Typer af loyalitetsprogrammer
Ikke alle loyalitetsprogrammer er ens. Der findes forskellige typer belønningsprogrammer, du kan bruge til at opbygge kundeloyalitet og sikre gentagne køb. Her er nogle af de mest populære:
1. Pointbaserede loyalitetsprogrammer
Pointprogrammer er den mest udbredte type belønningsprogram. De giver kunder mulighed for at samle point, som de kan indløse til gratis produkter, cashback, eksklusive fordele og meget mere. Kunderne optjener ikke kun point ved køb, men også ved aktiviteter som at dele indhold på sociale medier, skrive anmeldelser, fejre fødselsdage eller gennem små spil og udfordringer (gamification).
2. Niveaubaserede loyalitetsprogrammer
Programmer inddelt i niveauer tilbyder medlemskaber, hvor kunderne får forskellige fordele afhængigt af deres rang. Virksomheder inddeler ofte medlemskaber på niveauer baseret på kundens køb eller engagement.
Disse programmer giver kunderne et mål at stræbe efter: Jo højere deres niveau, desto mere eksklusive belønninger og fordele får de.
3. Betalte loyalitetsprogrammer
Betalte loyalitetsprogrammer, også kaldet gebyrbaserede programmer, tilbyder kunderne øjeblikkelige og løbende fordele mod et deltagergebyr, som kan være enten tilbagevendende eller en engangsbetaling.
Selvom betalte programmer kan kræve, at værdien bliver tydelig for at tiltrække kunder, kan de til gengæld skabe højere kundeværdi. Et velkendt eksempel på et betalt loyalitetsprogram er Amazon Prime. Selvom det kan virke som en svær model at kopiere, kan betalt loyalitet faktisk tilpasses mange forskellige forretningsmodeller.
4. Værdibaserede loyalitetsprogrammer
Et værdibaseret loyalitetsprogram har fokus på at skabe en følelsesmæssig forbindelse med kunderne. Det fungerer ved at donere en procentdel af hvert køb til velgørende eller sociale formål. Du kan enten lade kunderne vælge mellem flere velgørenheder eller have én fast, der passer til deres værdier.
Dette program giver ikke kunderne direkte belønninger, men det kan have en særlig værdi for dem, da deres køb samtidig gør noget godt for samfundet.
Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Spørg dine kunder, hvad de helst ser i et belønningsprogram. Du kan nemt gennemføre en undersøgelse eller afstemning blandt dine kunder for at finde ud af deres præferencer. Derefter kan du skabe et tilpasset belønningsprogram, der opfylder deres ønsker.
Eksempler på succesfulde kundeloyalitetsprogrammer
Blume
Skønhedsforhandleren Blume bruger et pointsystem kaldet Blume Bucks i sit loyalitetsprogram, kaldet Blumetopia.
Det er ret ligetil: Kunderne kan optjene Blume Bucks ved at følge brandet på Instagram, afgive en ordre eller anbefale Blume til venner. Disse Blume Bucks kan indløses til merchandise, gratis produkter og andre gaver.
LIVELY
LIVELY er et brand inden for tøj og accessories, der tilbyder et niveaudelt belønningsprogram. Kunder tilmeldes automatisk programmet, når de opretter en LIVELY-konto, og optjener point ved aktiviteter som at følge brandet på TikTok (10 point) eller ved at købe varer i butikken (30 point).
Loyalitetsmedlemmer kan bruge deres point til at få rabat på køb. Derudover kan pointene bruges til at indløse produkter som tote-tasker, sokker og clips. LIVELY’s program har tre niveauer baseret på kundernes årlige forbrug:
- Insider: 1-124 dollars
- Inner circle: 125-324 dollars
- VIP: Over 325 dollars
Jo mere kunderne bruger, desto bedre fordele. VIP-medlemmer får fx gratis ekspreslevering, rabatter på opgraderinger og en eksklusiv kundeservice via sms.
Mirenesse
Mirenesse er Australiens førende bæredygtige og cruelty-free kosmetikmærke. Dets loyalitetsprogram, Love Rewards, inkluderer to niveauer: Gold og Onyx.
Gold-niveauet giver to point for hver 10 AUD, der bruges. Det inkluderer fordele som gratis levering på alle ordrer, dobbeltpoint for udvalgte aktiviteter, en 200-point tilmeldingsbonus og mulighed for at omdanne 100 point til butikskredit. Gold-niveauet koster et bestemt beløb om måneden og tilbyder ekstra fordele som adgang til hemmelige udsalg og muligheden for at teste nye produkter.
Onyx-niveauet er gratis, og medlemmer optjener et point, når de bruger over bestemte beløb. Niveauet inkluderer en 100-point tilmeldingsbonus samt en fødselsdagsgave til medlemmerne.
100% Pure
100% Pure er et populært hudpleje- og skønhedsbrand, der anvender et niveaudelt belønningssystem. Kunder kan optjene point ved at engagere sig på sociale medier og skrive anmeldelser, som kan indløses til produkter på hjemmesiden.
Programmet er opdelt i tre niveauer baseret på forbrug pr. kalenderår:
- Enthusiast: 0 dollars
- Activist: 250 dollars
- Revolutionist: 750 dollars
Fordele ved programmet inkluderer tidlig adgang til nye produkter, gratis levering, indløselige vouchers og fødselsdagsgaver. Kunder kan optjene point for handlinger som at oprette en konto (50 point), skrive anmeldelser (10 point) og engagere sig med brandet på Facebook og Instagram (20 point pr. aktivitet).
Alle kan tilmelde sig Purist Perk-programmet og indløse point til rabatkuponer. For eksempel giver 200 point 15 % rabat på Enthusiast-niveauet, mens samme antal point giver 20 dollars i rabat på Activist-niveauet. Rabatter kan anvendes ved kassen og kan ikke kombineres med andre tilbud.
Hvordan tilføjer du et loyalitetsprogram til din virksomhed?
Alle virksomheder konkurrerer om kundernes tillid, og en af de mest effektive måder at opbygge denne tillid på er ved at vise taknemmelighed og skabe unikke kundeoplevelser. I stedet for konstant at fokusere på at finde nye kunder, kan du starte et loyalitetsprogram, der styrker forholdet til din eksisterende kundebase.
Hvis du har en Shopify-butik, er det nemt at oprette et loyalitetsprogram online. Download en app som Smile eller Yotpo fra Shopify App Store og kom i gang i dag.
Med en app som Smile kan du fx oprette belønningspoint og henvisningsprogrammer, der engagerer dine kunder og giver dem ekstra incitament til at handle hos dig. Smile hjælper dig med alt fra at designe programmet til at opsætte en iøjnefaldende widget på din hjemmeside, der fanger de besøgendes opmærksomhed og motiverer dem til at tilmelde sig.
Kunderne får også adgang til en belønningsportal på deres telefoner, hvor de kan administrere deres konti, optjene belønninger og indløse point.
Gør dit loyalitetsprogram anderledes
I løbet af det sidste årti har loyalitets- og belønningsprogrammer vist sig som en effektiv måde at øge kundeloyaliteten, forbedre kundernes livstidsværdi, levere god kundeservice og styrke brandloyalitet.
En virkelig innovativ tilgang til kundeloyalitetsprogrammer kan skabe enorm værdi for detailhandlere.
Ofte stillede spørgsmål om loyalitetsprogram
Hvad betyder loyalitetsprogrammer?
Et loyalitetsprogram belønner tilbagevendende kunder med fordele og særlige tilbud. Hver gang en kunde foretager et køb, optjener de en form for belønning. Programmerne er effektive til at styrke kundeloyaliteten, da de opfordrer til fremtidige køb.
Hvad er de forskellige typer af loyalitetsprogrammer?
Loyalitetsprogrammer kan være enten henvisningsbaserede eller købsbaserede – eller en kombination af begge. De kan også opdeles i pointbaserede, niveaubaserede, betalte eller værdibaserede programmer. Du kan vælge at køre dit loyalitetsprogram digitalt eller kombinere det med fysiske elementer, som fx et loyalitetskort.
Hvad er et godt eksempel på et loyalitetsprogram?
Club Matas er et af de mest populære loyalitetsprogrammer i Danmark. Programmet giver kunder mulighed for at optjene point ved køb i både fysiske butikker og online. Pointene kan bruges til at få rabatter på fremtidige køb, og medlemmer får adgang til eksklusive tilbud, fødselsdagsgaver, og særlige kampagner.
Hvad er formålet med et loyalitetsprogram?
Formålet med et loyalitetsprogram er at motivere kunderne til at fortsætte med at købe fra din virksomhed frem for konkurrenterne.